Lad Istar hjælpe dig med at komme i gang med dit projekt med vores erfaring og knowhow!
Upload dine designfiler og produktionskrav, så vender vi tilbage til dig inden for 30 minutter!
Vil du forvandle en metalblok til en nyttig del? Vil du gøre det med stor nøjagtighed? Vil du fortælle en kraftfuld maskine præcis, hvad den skal gøre? Det er det, CNC-programmering handler om. Det er det sprog, der lader dig tale med en CNC-maskine. Denne guide er lavet til dig, der lige er begyndt. Du vil lære de første trin. Vi går fra en grundlæggende idé til et færdigt produkt. Vi vil forklare dette vanskelige emne på en enkel måde. Dette er dit første skridt til at blive god til en nyttig færdighed. Denne færdighed er vigtig, når man laver ting i dag.
Lad os først tale om selve maskinen. En CNC-maskine er et værktøj, der styres af en computer. CNC står for Computer Numerical Control. Du kan tænke på den som en meget smart og stærk robot. I den gamle måde at gøre tingene på, kaldet manuel bearbejdning, skulle en person med mange færdigheder dreje hjul. De skulle også trække i håndtag for at skære i materialerne. Operatøren kontrollerede hver eneste bevægelse, maskinen foretog.
Det krævede stor dygtighed at gøre det i hånden. Man skulle også være meget opmærksom på de små detaljer. Hver del var lidt anderledes. En CNC-maskine ændrer alt det. Denne maskine bruger ikke håndbetjening. I stedet følger den en liste med instruktioner fra en computer. Disse instruktioner, som kaldes et CNC-program, fortæller maskinen præcis, hvor den skal bevæge sig hen. De fortæller den også, hvor hurtigt den skal køre, og hvad den skal gøre. På den måde kan maskinen udføre sit arbejde helt selv. Den kan skære og forme metal, plastik eller træ. Den gør det med forbløffende nøjagtighed. Denne måde at fremstille ting på bruges mange steder, hvor man bygger produkter. Den bruges f.eks. inden for rumfart og til at lave telefonkasser. Maskinen kan lave den samme del tusind gange, og hver gang bliver den helt rigtig. Det er styrken ved en computerstyret maskine.
Nu har du en idé om, hvad maskinen gør. Så hvad er CNC-programmering? Det er opgaven med at skrive instruktionerne til CNC-maskinen. Du er programmøren. Du laver en computerfil med kode. Denne fil er som et sæt planer for maskinen. Koden fortæller maskinen hvert eneste skridt, den skal tage.
Det minder meget om computerprogrammering. Men du laver ikke software. Du laver et rigtigt objekt, som du kan holde i hånden. Maskinen læser dine anvisninger. Så udfører den skære- og formningsarbejdet. For en nybegynder kan tanken om at skrive kode lyde meget svær. Men du behøver ikke at bekymre dig. Denne guide til CNC er her for at hjælpe dig i gang med at lære. Arbejdet med at programmere kan deles op i nemme trin. Du starter med en idé eller en simpel tegning. Derefter bruger du software til at omdanne ideen til et sprog, som maskinen kan forstå. Denne guide til CNC-programmering viser dig, hvordan du udfører disse trin. Du lærer, hvordan du får maskinen til at skabe præcis den form, du ønsker.
Der er to hovedmåder, man kan tale med en CNC-maskine på. Den første måde er også den mest almindelige. Det er ved hjælp af G-kode. Den anden måde kaldes samtaleprogrammering. Hver måde at programmere på har sine gode og dårlige sider. En god programmør ved, hvilken der skal bruges til hvert job.
G-kode er hovedsproget for næsten alle CNC-maskiner. Det er en liste af koder. Disse koder starter med bogstavet 'G' eller 'M'. Hver kode er en særlig instruktion. For eksempel fortæller G00 maskinen, at den skal bevæge sig så hurtigt, som den kan. G01 fortæller maskinen, at den skal bevæge sig i en lige linje med en hastighed, du vælger. Når du skriver G-kode i hånden, får du fuld kontrol over maskinen. Det er fantastisk til at lave dele, der er meget detaljerede. Men det kan tage lang tid at skrive et langt program i hånden.
Samtaleprogrammering er et lettere valg at bruge. Den er ofte indbygget direkte i CNC-maskinens kontrolpanel. I stedet for at skrive kodelinjer svarer operatøren eller programmøren bare på spørgsmål på en skærm. Maskinen spørger om formen, størrelsen og den slags snit, du ønsker. Derefter skriver maskinen G-kodeprogrammet for dig. Denne samtaleform er fantastisk til opgaver, der ikke er for svære. Det er en vidunderlig måde for en nybegynder at lære på.
Funktion | Manuel G-kode-programmering | Samtaleprogrammering |
---|---|---|
How Easy to Use | Sværere for en ny | Meget nemt, bruger menuer |
Hvor meget kontrol | En masse kontrol over maskinen | Mindre kontrol, har kun maskinens valgmuligheder |
Hastighed til nemme job | Tager længere tid at skrive | Hurtigere til nemme former |
Bedst til... | Detaljerede dele, særlige opgaver | Hurtige singlejobs, læring |
Tænk på at vise nogen vej til dit hus. Du ville bruge ord som "venstre", "højre", "frem" og "tilbage". En CNC-maskine har også brug for anvisninger. Men den bruger et matematisk kort, der kaldes et koordinatsystem. Dette system er som et gitter, der er tegnet over maskinens arbejdsområde. Det, der oftest bruges, er det kartesiske koordinatsystem. Det bruger en X-, Y- og Z-akse. Det hjælper maskinen med at finde et hvilket som helst sted i et 3D-rum.
Hver retning i din CNC-programmering fortæller det skærende værktøj, hvor det skal placeres på dette gitter. En kommando kan f.eks. lyde: "Flyt værktøjet til koordinat X5, Y10." Maskinen ved præcis, hvor det sted er. Hvis man ikke forstår koordinatsystemet godt, kan man ikke programmere en CNC-maskine. Hver form, hvert hul og hvert snit er beskrevet ved hjælp af punkter på gitteret. At få styr på denne del er det første skridt til at lave en god del. Maskinen har brug for dette kort over former for at fungere korrekt.
Før man fortæller en maskine, hvordan den skal lave noget, skal man have en plan. I CNC begynder den plan med en tegning på en computer. Det er her, man bruger CAD-software. CAD står for Computer-Aided Design. Det er en slags software, der hjælper dig med at skabe en 2D- eller 3D-model af din del på din computerskærm. Du kan betragte det som et meget moderne tegnebræt.
En programmør bruger CAD-software til at tegne delen. Tegningen viser den nøjagtige form og størrelse. Med disse værktøjer kan du lave former, der er meget detaljerede og vanskelige. Populær CAD-software omfatter AutoCAD, SolidWorks, CATIA og produkter fra PTC. Dette trin med at lave en model er den sjove, kreative del af CNC-programmering. Det giver dig mulighed for at designe din del på computeren. Du kan gøre den perfekt, før du skærer i det rigtige materiale. Når 3D-modellen er færdig, er du klar til næste trin.
Denne 3D-model fra CAD-softwaren er hovedplanen. Maskinen bruger denne plan til at lave den rigtige del. Når du får designet rigtigt i CAD-trinnet, sparer du en masse tid. Du forhindrer også, at der opstår spild senere. Du kan tjekke alle mål og alle vinkler lige der på skærmen. Det er meget nemmere end at finde en fejl, når maskinen allerede er begyndt at skære i materialet.
Du har en flot 3D-model i din CAD-software. Men hvordan ændrer du den tegning til anvisninger til CNC-maskinen? Til det har du brug for en anden slags software. Det er her, CAM-software er så vigtig. CAM står for Computer-Aided Manufacturing. Denne software er som en bro. Den forbinder dit design med den rigtige maskine.
CAM-software ser på din CAD-model og hjælper dig med at planlægge bearbejdningsprocessen. Du fortæller softwaren, hvilke skæreværktøjer den skal bruge. Du fortæller den også, hvor hurtigt den skal skære, og hvor dybe skærene skal være. Softwaren bruger derefter disse oplysninger til at udregne værktøjsbanerne. En værktøjsbane er den nøjagtige bane, som det skærende værktøj skal følge for at skabe emnets form. Brug af CAM er en meget vigtig del af moderne CNC-programmering. Software konverterer CAD-filer til kode, som maskinen kan læse.
Når du har sat alle detaljerne op, laver CAM-softwaren G-koden for dig. Den skriver selv alle kodelinjerne, som kan være hundredvis eller tusindvis af linjer. Det giver en meget stor tidsbesparelse, når man sammenligner med at programmere i hånden. Det mindsker også risikoen for at lave en fejl. Populær CAM-software som Mastercam eller CAM-modulet i CATIA kan håndtere meget vanskelige opgaver. Det er et meget nyttigt værktøj for enhver CNC-programmør.
Ja, det er meget vigtigt. At vælge de rigtige skæreværktøjer er et af de vigtigste programmeringstrin. Din CAM-software kan skabe perfekte værktøjsbaner. Men hvis du bruger det forkerte værktøj på maskinen, ender du med et dårligt emne. Det kan endda ødelægge værktøjet eller beskadige selve maskinen. Det værktøj, du vælger, afhænger af mange ting. Blandt andet hvilket materiale du skal skære i, hvilken form du skal lave, og hvor hurtigt du vil have maskinen til at arbejde.
Der findes tusindvis af forskellige slags skæreværktøjer. Der er bor til at lave huller. Der er endefræsere til at skære riller og lommer. Og der er specialværktøjer til at lave særlige former. Hvert værktøj er lavet til at udføre et bestemt job. Som programmør skal du fortælle maskinen, hvilket værktøj den skal bruge til hvert trin i opgaven. I CNC-programmet fortæller en "T"-kode efterfulgt af et tal maskinen, at den skal hente et bestemt værktøj.
Det er meget vigtigt at træffe det rigtige valg. For eksempel er det værktøj, du bruger til at skære i blød plast, meget forskelligt fra det værktøj, du bruger til at skære i hårdt stål. En god programmør ved, hvordan de forskellige værktøjer fungerer. De ved også, hvordan man bruger dem på den bedste måde. Det lærer du med øvelse, og det er en vigtig færdighed at blive god til, når du lærer CNC-programmering. Uden det rigtige værktøjsvalg kan selv den bedste CNC-maskine ikke gøre sit arbejde godt.
Lad os sige, at du lige har brugt timer på at skrive et program til en vanskelig del. Du lægger programmet ind i en meget dyr CNC-maskine, og du trykker på "Start"-knappen. Pludselig hører du et meget højt brag. Værktøjet har ramt emnet eller den enhed, der holder det. Det er en meget kostbar fejl. Den gode nyhed er, at der er en måde at forhindre dette i at ske. Det kaldes simulering.
Nyere CAM-software har et simuleringsværktøj. Med dette værktøj kan du se en video af din CNC-maskine. Det vil køre programmet på din computerskærm. Du kan se værktøjet bevæge sig rundt. Du kan se den skære i materialet og lave den endelige form. Denne simulering viser dig præcis, hvad maskinen vil gøre. Du kan se det hele, før du kører den rigtige maskine. Det er et meget vigtigt sikkerhedstjek i programmeringsprocessen.
Mens du ser simuleringen, kan du kigge efter eventuelle problemer. Kører værktøjet ind i noget, det ikke skal? Er den endelige form korrekt? Er skærehastighederne for høje? Du kan finde og rette disse fejl på computeren, hvilket ikke koster noget. At rette dem på den rigtige maskine kan koste mange penge. Du bør altid simulere dit program. Det er et nemt skridt, som vil spare dig for en masse tid, penge og bekymringer.
Du har lavet dine værktøjsbaner i CAM-softwaren. Du har også kørt en god simulering. Du er næsten klar til at sende dit program til CNC-maskinen. Men der er et sidste, meget vigtigt softwaretrin. Dette trin kaldes efterbehandling. Forskellige CNC-maskiner og deres controllere taler lidt forskellige typer G-kode. En kode, der fungerer godt på én maskine, fungerer måske slet ikke på en anden.
Postprocessoren er et lille værktøj i din CAM-software. Dets opgave er at ændre den generelle værktøjsbaneinformation til den særlige G-kodetype, som din maskine forstår. Når du bruger CAM-software til at lave koden, skal du vælge en postprocessor, der er lavet til netop din CNC-maskinmodel. For eksempel har en Haas-maskine brug for en anden postprocessor end en maskine med en Fanuc-controller.
Dette trin sørger for, at G-kodeprogrammet kan køre uden problemer på din maskine. Efterbehandlingstrinnet laver den endelige tekstfil, der indeholder al G-koden. Du kan derefter gemme denne fil på et USB-drev eller sende den over et netværk til din CNC-maskine. Hvis du springer dette trin over, forstår din maskine måske ikke kommandoerne. Det kan føre til fejl, eller at maskinen slet ikke kører programmet. Det er det vigtigste led, der får dit design og din produktion til at fungere gnidningsløst sammen.
Maskinen har sit eget kortsystem, som kaldes "maskinkoordinater". Men du vil næsten aldrig bruge det. I stedet opretter du et arbejdskoordinatsystem (WCS). Med WCS kan du vælge et praktisk "nulpunkt" på din materialeblok. Dette punkt er normalt et hjørne eller midten af emnet. At indstille dette på den rigtige måde er en af maskinoperatørens vigtigste opgaver.
Det G-kodeprogram, du har skrevet, bruger dette nulpunkt som sit startsted. Når din kode siger "G01 X1.0", betyder det i virkeligheden "flyt en tomme væk fra det nulpunkt, du har indstillet". For at indstille WCS bruger operatøren en særlig probe eller et værktøj i hånden til at berøre siderne af materialet. Det fortæller maskinen, hvor emnet befinder sig i arbejdsområdet. Maskinen gemmer derefter dette sted som en arbejdsforskydning, som normalt er G54.
Hvorfor er det så vigtigt? Det giver dig mulighed for at placere dit materiale næsten hvor som helst på maskinens bord og stadig køre det samme program. Maskinen vil altid vide, hvor emnets "nulpunkt" er. For en nybegynder er det en grundlæggende og nødvendig færdighed at lære at indstille arbejdskoordinatsystemet. Det forbinder dit CNC-programmeringsarbejde på computeren med den rigtige maskine. Det sikrer, at det første snit sker på det helt rigtige sted.