Lad Istar hjælpe dig med at komme i gang med dit projekt med vores erfaring og knowhow!
Upload dine designfiler og produktionskrav, så vender vi tilbage til dig inden for 30 minutter!
Man ser silketryk næsten overalt. Det er på tøj, plakater og endda inde i elektronik. Men hvordan foregår det? Det er en trykteknik, hvor et net bruges til at flytte blæk på en overflade, som kaldes et substrat. Denne guide forklarer denne fantastiske trykproces på en enkel måde. Du finder ud af, hvorfor silketryk bruges så meget, hvad det er til, og du lærer, hvor nyttigt det er. Når du læser dette, vil du få en masse at vide om en af de vigtigste måder at trykke på i verden.
Silketryk er en meget velkendt måde at trykke på. Den bruger en skærm, der er lavet af et vævet net. Dette net holder en stencil. Skabelonen laver formen på dit design. Nogle dele af skærmen er blokeret af denne stencil. Det gør, at blækket ikke kan passere gennem disse dele. Når blækket presses gennem de åbne steder i nettet, sætter det printet på materialet nedenunder. Denne nemme, men gode måde at gøre tingene på er det, vi kalder serigrafi.
Denne metode er også kendt som serigrafi. Dette navn bruges ofte, når det drejer sig om at lave kunst. Denne trykstil har eksisteret i lang tid. Hovedårsagen er dens evne til at blive brugt på mange forskellige måder. Man kan trykke på mange forskellige overflader med den. Fra tøj til kasser til produkter er kommercielt serigrafi en stor grund til, at tingene ser ud, som de gør i dag. Det er en fantastisk måde at lave design, der er dristige, lyse og holder i lang tid. Det er derfor, folk stadig bruger det så meget.
Den grundlæggende silketrykproces er enkel at lære. Først skal du bruge et billede eller et design. Dette design hjælper dig med at lave en stencil på en netskærm. Stencilen dækker nogle dele af skærmen. Derefter lægges skærmen oven på det materiale, du vil trykke på. Dette materiale kaldes substratet. Et blad eller en rakel bevæges hen over skærmen. Dette skubber blæk gennem de åbne dele af nettet. Skraberen laver et fladt og glat lag blæk. Hovedidéen er at fylde de åbne maskeåbninger ved kun at bevæge den hen over én gang. Skraberen bevæges hen over de åbne maskeåbninger med blæk.
Når skærmen springer op igen, efterlades blækket på underlaget. Det giver et rigtig godt tryk af det færdige design på materialet. Der trykkes kun én farve ad gangen. Hvis du har flerfarvede designs, skal du gøre det samme igen. Du skal lave en ny skærm og stencil til hver farve. Da der kan bruges flere skærme, kan man lave billeder med mange detaljer. Antallet af farver i dit design fortæller dig, hvor mange skærme du skal bruge.
Navnet silketryk stammer fra lang tid tilbage, da denne færdighed først begyndte. Dengang var det net, der blev brugt i processen, lavet af silke. Silke blev brugt, fordi det var sejt og blev vævet meget tæt. Men nu har vi bedre ting at lave det med. Nutidens skærme bruger menneskeskabte syntetiske tråde. De er stærkere og mere præcise end silke. Det mest almindelige materiale, du ser i dag, er polyester.
Nogle opgaver kræver skærme, der er endnu hårdere. Til de opgaver kan du få netmaterialer til særlig brug. Disse omfatter specialnetmaterialer af nylon og endda rustfrit stål. Disse materialer af nylon og rustfrit stål er meget hårde og kan strækkes meget stramt. Det giver dig mulighed for at printe meget små og tydelige detaljer i det endelige print. Der findes også forskellige typer net. De har et forskelligt antal tråde til forskellige former for print. Dette valg af nye materialer gør, at print i dag ser meget tydeligere ud end tidligere. Kunstnere, der bruger denne metode, skaber det, der kaldes en serigrafi.
Den type blæk, der bruges til serigrafi, skifter afhængigt af det materiale, du trykker på. Det, det oftest bruges til, er tekstiltryk. Det er til at lave design på tøj som t-shirts og hættetrøjer. Til stof bruger printere ofte plastisolblæk. Dette blæk er tykt, lyst og holder i meget lang tid. Det lægger sig som et lag på stoffet. Det skal opvarmes for at hærde, hvilket betyder at gøre det hårdt. Et andet almindeligt valg er vandbaseret blæk. Dette blæk går ind i selve materialet, så det føles blødere.
Hvis du vil printe på papir, skilte eller andre flade ting, skal du bruge forskellige typer blæk. Opløsningsmiddelbaseret blæk kan bruges på overflader som plast, metal og glas. Der findes også særlige UV-blæk, som hærder med det samme, når de rammes af ultraviolet lys. Med dem kan du printe meget hurtigere. Når man printer fotos med mange farver, bruger man CMYK-processen. Den bruger fire farver blæk - cyan, magenta, gul og sort. Den kan lave alle de farver, du kan forestille dig til grafik og tekst. Det er meget vigtigt at vælge det rigtige blæk for at få et godt print.
Ja, helt sikkert! T-shirts er den mest berømte ting, der er lavet med silketryk, men processen kan bruges på et stort udvalg af materialer. Den bruges til at fremstille alle mulige ting, fra plakater og klistermærker til træskilte og glasflasker. Man kan normalt printe på alle overflader, der er flade. En god printer kan endda trykke på runde ting som kopper og kuglepenne, hvis de har de rigtige værktøjer. Det er derfor, serigrafi har så stor værdi.
Virksomheder bruger silketryk til at sætte deres logo på mange slags reklameartikler. Det tykke, lyse lag blæk giver et udseende af høj kvalitet, som ikke så let bliver slidt. Du kan se denne form for tryk overalt omkring dig. Næste gang du ser en taske med et design, en bandplakat eller endda stregerne på en lineal, er det sandsynligvis lavet af en silketrykker. Det er en meget vigtig del af den verdensomspændende trykkeriindustri.
At lave stencilen er den vigtigste del af silketrykmetoden. I dag bruger vi lys til at gøre det. Først dækkes netskærmen med en særlig væske, der reagerer på lys. Denne væske kaldes fotoemulsion. Når emulsionen er tør, lægges et klart ark med motivet i sort ovenpå. Dette er et filmpositiv. Designdelen er helt sort, og resten er klart.
Dernæst sættes skærmen under et stærkt ultraviolet lys. UV-lyset går gennem de klare dele af arket. Det hærder emulsionen på skærmen. Designets sorte blæk forhindrer lyset i at nå emulsionen i form af det originale billede. Herefter vaskes skærmen med vand. Den emulsion, der ikke blev hård, vaskes væk. Dette efterlader åbne maskeåbninger i form af designet. Det giver en perfekt, klar skabelon på silketrykket, så det er klar til at blive trykt.
Ja, silketryk er en metode, der er meget respekteret i kunstens verden. Når serigrafi bruges til kunst, kaldes det serigrafi. Dette navn er med til at vise, at det adskiller sig fra tryk til virksomheder. Den kendte kunstner Andy Warhol brugte denne metode til at lave noget af sin mest berømte kunst, som f.eks. hans farverige billeder af Marilyn Monroe. Han viste alle, at en forretningsproces kunne bruges til at skabe fantastisk kunst.
Processen giver kunstnerne særlig kontrol over farve og følelse. Hver farve er et forskelligt lag. På grund af dette kan kunstnere lave dristige, flade farveområder, som er vanskelige at skabe med andre metoder. Det er derfor, serigrafi er kendt som serigrafi og ikke bare tryk. Det er en færdighed, der kræver øvelse og et godt øje for kunst. Et håndlavet silketryk er et enestående kunstværk.
Det kommer måske bag på dig, at silketryk er en stor del af fremstillingen af elektronik. Et PCB, som står for printed circuit board, har et silketryk-lag, som viser dig vigtige fakta. Dette lag er ofte hvidt blæk, der er trykt på det grønne kort. Det fører ikke elektricitet. I stedet er det en slags guide for de mennesker, der bygger eller reparerer enheden.
Silketrykket på printpladerne viser etiketter til dele, logoer og sikkerhedsskilte. Denne grafik og tekst hjælper bygherrer med at vide, hvor hver del skal sidde. Det ville være meget sværere at bygge elektronik uden dette lag. Oplysningerne kommer fra tekniske tegninger i 2D. De sættes på printet med den samme serigrafimetode, som bruges til skjorter, men de er meget mindre og skal være meget præcise.
Silketryk og digitaltryk er to meget forskellige måder at trykke på. Traditionelt tryk som silketryk har brug for en skærm til hver farve. Rammen placeres på objektet, og et tykt lag blæk trykkes igennem den. Digitaltryk er anderledes. Det minder mere om den printer, du har derhjemme. Den sprøjter meget små dråber blæk direkte på overfladen for at lave et billede. Denne printteknologi bruger ikke nogen skærme.
Hver metode er god til forskellige ting. Silketryk er bedre, når du skal lave mange ting med et enkelt design og ikke for mange farver. Blækket er stærkere, og farverne ser lysere ud. Digital er bedre, hvis du kun skal bruge nogle få ting, eller hvis dit design har mange farver og små detaljer, som f.eks. et foto.
Funktion | Silketryk | Digital udskrivning |
---|---|---|
Bedst til | Mange elementer, enkle designs | Nogle få elementer, komplekse designs |
Farve | Lyst, stærkt og tykt blæk | Alle farver, fotolignende detaljer |
Hvor længe det varer | Meget lang, slides ikke op | God, men kan miste farve over tid |
Omkostninger | Billigere for mange varer | Billigere for kun én vare |
Opsætning | Det tager tid og penge at starte | Meget hurtig og billig at starte |
Efterbehandlingsprocessen er det sidste og vigtigste trin i silketryk. Når blækket er trykt på emnet, er det endnu ikke tørt. For at få trykket til at holde for evigt skal det hærdes. Hærdningsprocessen bruger varme. Denne varme låser blækket fast på materialet. For t-shirts betyder det ofte, at de går gennem en stor ovn på et bevægeligt bånd. Denne ovn bliver varmere end 300 grader Fahrenheit. Printeren skal være sikker på, at hvert emne bliver varmt nok, så blækket kan hærde helt.
Når det er hærdet, holder trykket i meget lang tid. Udseendet af det færdige design er lyst og klart. Nogle printere kan også lave et omvendt strøg. Det er, når skraberen bevæger sig over igen uden nyt blæk for at gøre trykket mere jævnt. Efter et kvalitetstjek på trykpressen er det færdige design klar til kunden. Dette sidste trin sikrer, at trykket ikke går i stykker, skaller af eller kommer ud i vask.